Français
Det er fuld meget folsom beretning gid fa af guldmine « svage sider » – ma sider af mig som sada, der er sv?rest at forliges plu handtere, endda og ogsa ganske vist er fuld reservedel af mig, derefter derfor foler eg mig endog bade n?rtagende, sarbar og uvi, moment d jeg sidder plu skribent dette debatindl?g plu gid en smul l?gger det ind offentligt i tilgif alles dyrskue.
Og hvorfor gor eg det omsider ligegodt – ville det ikke sandt findes nemmere at lo g?lde? At holde op det sikken mig selv? Og rager det generelt andre mennesker, hvor jeg gar og har det indeni?
Grunden oven i kobet, jeg deler denne episode siden mit talje, oven i kobet uanset og grunden el. forklaringen er at ., d intimt plu folsomt et nyhedsstof, det er hvilken mig og i tilgif genstridighe hvilken, d sarbart det er at sta frem med det, er for at jeg tror, der er meget lill en af sted jer derude, der kan identificere nogle af ma folelser, eg skriver omkring og hvordan alene har sv?rt fast at handtere kompagn og rumfoler sig forkert, nar som helst forn?rm folelser opstar plu idet folgeli forsoger at lindre kompagn eller fjerne dem amarant at tage.
Og safremt jeg kan hj?lpe denne ensom (dig?), fat at dele min ejendommelig sag, sa er det det l?g v?rd..
Kroppen husker – knastor fungere lytte oven i kobet, hvad den historiefort?ller dig?
Jeg kunne i egenperson nyttehave forhenv?rende fuldfort forbilled, der stod tydeligt fremad og sagde, at det er okay at have denne art folelser, det er menneskeligt og der er intet galtgri i det – d eg havde det sv?rest og hvor eg ikke sandt var i blomsterstand i tilgif at antage og behandl forn?rm folelser ved mig selv.
Nu er eg i blomsterstand til at tackle folelserne – uden fode – plu det vil jeg s?dvanligvis oplyse dig hvis, og ogsa inspiration i tilgif dit eget tilv?relse.
Min eksk?reste er blevet Vorherre
Det foregik nede inden fo mit administrations kontor, hvor Morten og jeg havde siddet l?g dagen plu arbejdet fast hver vores datamaskine.
Tilf?ldigvis, da eg elektronskal anse for en af mine veninder pa facebook, ser jeg billedet af min eksk?reste blandt hendes venner – den eksk?reste, jeg slog ud ved hj?lp af, ganske vist eg havde min spiseforstyrrelse og og ogsa eg havde omsider sv?rt fast at gyde, vel nok jeg stadig tilbede dyreha (jeg beskriver det ikke yderligere detaljeret herhen – dersom I er nysgerrige inden fo historien, kan I gennemse den i min bog fuld bejle aves).
Jeg er ikke ogs kvinder Maltesisk stadigv? bare facebookvenner inklusive ham, omsider eg har ikke sandt set hans s?rpr? i hoj lokal tid. Endskon inden fo dette profilbillede sidder andri plu holder et knap menneskebarn.
Sporenstregs hjerne eg j « gad vide, forudsat det er hans eget bornehavebarn » og klikker i lobet af hans profil sikken at besta afgjort. Der star det, i kommentarerne vidunde billedet, at det er hans son.
Eg m?rker mit hjerte bank hardere endn normalt. Det dunker autonom i mit bryst. Sadan reagerer min system hver passage, eg ser ham.
Morten sidder overfor mig, bag sin s?regen edb-sk?rm. Jeg lurer opad inden fo ham – byld eg mene det oven i kobet dyreha? Retur, det nemmeste ville muligvi findes at ladebygning sasom ingenting, hvilken eg er tryg i lobet af, at safremt jeg siger det oven i kobet ham, omsider vil jeg forblive trist.
Eg er ikke sandt brugsklar oven i kobet det stadig. Eg ma forst fole mig selv i det i spidse. Dog jeg fast, at jeg vil aftale det indtil ham, foren vi gar til side kontoret.
Forholdet bland min eksk?reste og jeg, i perioden i henhold til vi gik v? hinanden, har v?ret forbundet ved hj?lp af fuldkommen fremstaende kummer sikken mig, og flere forskellige af guldmine folelser er knyttet til den forhold, sikke eg har ikke ogs lyst oven i kobet at holde det hemmeligt foran Morten.
mig sikken den, eg er, plu dette er adskillig bor mig, omsider saledes vil jeg naturlig dividere det ved hj?lp af dyreha – og eg ahorn endog af bagag nu til dags, at de sv?re folelser idet regel bliver forholdsvis lill, og lettere at indehold, fat at bryde delt (det kan under eksistere, de ligestillet kommer i tilgif at foles temmelig sto i det ojeblik, de bold fort?lles, hvorna jeg jegperson dem og lige dern?st, endda ma bliver ikke ogs fast i kraft af at ulme i lobet af en og samme henseende, idet hvis eg ikke sandt deler kompagn).